Foto: Privat foto

Dato: søndag 22. marts, 2026

Tidspunkt: 14:00

Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 Køge

ISCENESAT FESTIVAL: Mozarts breve i ord og toner 

Gennem breve, Mozart har skrevet og modtaget, tegnes et billede af de glæder og sorger, livet rummede. Brevene beskriver Mozarts konfliktfyldte forhold til sin far, hans kærlighedsaffærer og hans oprør mod sine adelige og kirkelige arbejdsgivere.

Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum fortæller historien og læser udvalgte breve, som levendegøres musikalsk af Anders Singh og Henrik Goldschmidt.

Mozarts musik fortolkes legende og improviserende - præcis som Mozart selv gjorde, når han optrådte.

Det hele indledes indledes med en optaktskoncert med studerende fra MGK Sjælland.

Arrangementet er en del af ISCENESAT festival, hvor litteratur, klassisk musik og skuespil mødes og udforsker de magiske snitflader imellem kunstarterne. Her smelter musikkens tonesprog og litteraturens største stemmer sammen og skaber et nyt fælles udtryk.

Festivalen præsenteres i samarbejde mellem MGK Sjælland, Teaterbygningen, KøgeBibliotekerne og musikforeningen Køge Klassisk.

Dørene til salen åbner kl. 13.30.

Billetpris: 175 kr. inkl. gebyr (unummererede pladser.)

Børn og unge under 30 år har gratis adgang og skal ikke have billet.

Køb partoutbillet og kom med  til alle Iscenesat arrangementer for 450 kr. inkl. gebyr.

Klik her for køb af partoutbillet: https://www.ticketmaster.dk/event/410003827

(Foto af Ina-Miriam Rosenbaum: Ida Wang.)