Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
Arrangementer

Passatempo, onsdag d. 14. April kl. 19:30, Teaterbygningens Musicafé

 

Billetknap 

Altino

 

Tidlig Italiensk musik.

Hvordan kunne en koncert have lydt i Køge for omkring 400 år siden?
Vi ved det ikke, men vi ved, at Christian den 4. som regerede på den tid, ønskede at fremstå som Nordeuropas fornemste og mest magtfulde fyrste. Ikke alene brugte han penge på byggerier, men han fik også trukket mange dygtige musikere til sit hofkapel i København i årene fra ca. 1595 til 1630, bl.a. de engelske musikere og komponister John Dowland og Thomas Simpson. Den danske komponist Mogens Pedersøn spillede også en rolle.
Om musikken kun blev spillet i København er tvivlsomt. Køge er en middelalder- og renæssanceby, så vi formoder, der også har været spillet her.
Passatempo spiller en koncert med musik fra Chr. 4. tid.

Koncerten er støttet af:  Solistforeningen logo lille web Koege logo stor mod web augustinus fonden logo lille web StatKunstF Logo DK web   SB Herfoelge Skiltemand logo 2019 web 

i Køge Kirke

 

Fredag d. 18. december kl. 19:30

Billetknap 

Coco lille

 

Så byder vi igen velkommen til julekoncert i Køge Kirke.

Danmarks barokorkester Concerto Copenhagen spillede sine første koncerter i 1991 og har siden udviklet sig til Skandinaviens førende barokorkester samt et af de mest spændende og innovative i verden.

Siden 1999 har den internationalt anerkendte cembalist og kammermusiker, Lars Ulrik Mortensen, været tilknyttet som orkestrets kunstneriske leder. Mødet mellem Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen har ført til en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse, som er værdsat og rost af publikum og kritikere verden over.

Concerto Copenhagen nærmer sig sit 30 års jubilæum og fortsætter utrætteligt udforskningen af tidlig musik med et repertoire af velkendt europæisk musik og mindre kendte værker af forskellig oprindelse. Se også www.concertocopenhagen.dk

Concerto Copenhagen, som allerede har spillet flere fremragende koncerter i Køge Klassisk, spiller ved denne julekoncert festlig italiensk barokmusik.
På programmet står en violinkoncert af Vivaldi og Concerti Grossi af Corelli, Locatelli, Torelli og Manfredini.

Koncerten arrangeres i samarbejde med Kulturforeningen i Skovbo, KIS, og Køge Kirke.
Billetter koster 200 kr. og 100 kr. for medlemmer af Køge Klassisk eller KIS.
Der er gratis adgang for unge under 30.

 

 

 

Koncerten er støttet af:  Solistforeningen logo lille web Koege logo stor mod web augustinus fonden logo lille web StatKunstF Logo DK web   SB Herfoelge Skiltemand logo 2019 web 

Halleluja! Historien om Händels Messias v. Katrine Nyland Sørensen 4. december kl: 19:00

Køge Bibliotek

 

 

Katrine-Nyland-Sørensen.png 

Halleluja! Historien om Händels Messias

Et musikalsk foredrag om en stor tysk komponist i England, en irsk sultkatastrofe – og saftig sladder fra 1700-tallet! 

For 277 år siden blev Händels oratorium Messias første gang opført i Dublin. Selv om Händel og hans librettist havde en ganske anden højtid i tankerne, da de skrev Messias, er oratoriet siden hen blevet uløseligt knyttet til julemåneden. Musikken til Messias blev skrevet over 24 dage i sensommeren 1741. Händel var inde i en periode, hvor det britiske publikums begejstring for hans italienske operaer var til at overse. Så da han modtog en invitation om at komme til Dublin, var han hurtig til at drage afsted. Dublin var på det tidspunkt en af de hurtigst voksende byer i Europa – og den protestantiske adel og borgerskab var opsatte på, at byen skulle fremstå som en ny, civiliseret og kulturel metropol på trods af landet var præget af hungersnød og byens gældsfængsler var fyldt med sultende katolikker.

Da Messias havde urpremiere den 13.4.1742 var det en musikalsk triumf for Händel. En musikalsk triumf, som blev brugt til at hjælpe både de fattige i gældsfængslerne og senere også forældreløse børn i London. Der knytter sig et utal af fantastiske historier til tilblivelsen og de første opførelser af Messias, som giver et enestående indblik i 1740’ernes musik- og kulturhistorie. Persongalleriet er heller ikke ligefrem kedeligt.

Katrine Nyland Sørensen, som er tidligere mangeårig programvært og redaktør i DR, forener i foredraget sin store viden om både barokmusik og irsk historie. Hun har bl.a. lavet en ”podcastjulekalender” på dansk og engelsk om tilblivelsen af Messias, som har lyttere over hele verden. Find den på www.handelmessiah.dk.

Tid, sted og billetter

Foredraget finder sted på Køge Bibliotek onsdag den 4. december kl. 19.00, og billetter købes på www.koegebib.dk. Entreen til foredraget 80 kr., mens børn og unge under 25 år har gratis adgang (men skal hente en gratis billet).

Arrangementet præsenteres i samarbejde mellem Musikforeningen Køge Klassisk og MikroFonen (KøgeBibliotekerne, Køge Musikskole, Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen) og er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.

 

Koncerten er støttet af:  Solistforeningen logo lille web Koege logo stor mod web augustinus fonden logo lille web StatKunstF Logo DK web   SB Herfoelge Skiltemand logo 2019 web Louis Hansens Fond logo

Andrea Pellegrin og Bjarke Mogensen, Søndag d. 27. september kl. 15, 

Teaterbygningens Musicafé

 

Andrea Pellegrini; mezzosopran, og Bjarke Mogensen, accordion, spiller uddrag af Schuberts Vinterrejse sammen med solostykker for accordion af Tjajkovskij og andre russiske mestre

Billetknap 

Altino

 

Lys og mørke

dur og mol

at blive eller forlade

drøm eller virkelighed

Schuberts næsten 200 årige toner til sangcyklusen Winterreise er en udødelig klassiker der appellere til ung som gammel. Andrea Pellegrini og Bjarke Mogensen byder på en helt unik fortolkning af dette værk - oversat til dansk. En rejse ind i menneskets dybeste længsel, formidlet nærværende, på dit eget sprog.

Koblingen af en klassisk mezzosopran i opera-arier med det lille kompakte akkordeon som eneste følgesvend kan umiddelbart virke som en umulig sammensætning, men duoen har opført programmet hele landet og senest på Nordeuropas største musik- og teaterfestival, Festspillene i Bergen. Duoen Pellegrini/Mogensen har virket indenfor næsten alle musikgenrer man kan tænke sig – fra den tidlige renæssancemusik over operaklassikere til den nyeste kompositionsmusik. Ja, selv fortolkninger af pop- og rocknumre samt Piazzollas tango nuevo. Akkordeonets helt særlige mulighed for at ‘synge’ på tonerne som var det et fuldt besat operakor nedenunder den mørke mezzostemme skaber et samlet lydbillede der transcendere de sædvanlige forestillinger af de kendte arier. Man kan glæde sig til en helt unik konstellation med to ekstraordinære musikere!

Andrea Pellegrini har for længst markeret sig som en af de bedste og mest prisbelønnede mezzosopraner i landet, både i opera- og koncertsammenhæng. Hun har bl.a. modtaget Anmelderringens Kunstnerpris og været Reumert nomineret som Årets sanger i Danmark, samt modtaget Veuve Clicquot Champagne Award i 2013!

Bjarke Mogensen havde i maj 2011 sin solodebut i Carnegie Hall, og som den første accordeonist nogensinde var han vinder af den internationale EBU-konkurrence ”New Talent” 2012.

Koncerten er støttet af:  Solistforeningen logo lille webKoege logo stor mod webaugustinus fonden logo lille webStatKunstF Logo DK web   SB HerfoelgeSkiltemand logo 2019 webLouis Hansens Fond logo

Bolette Roed, blokfløjter, og Poul Høxbro, fløjter-&-slagtøj: Concert Pastoral, søndag d. 25. oktober

Teaterbygningens Musicafé

 

Billetknap 

Altino

 

Tidlig musik af bl.a. van Eyck, Michel Blavet, Marais og Attaingnant samt musik fra Brødrene Basts Violinbog.

Bolette Roed (1979) havde sin anmelderroste debut fra solistklassen ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2004, og siden da har hendes karriere som solist og kammermusiker ført hende til festivaler overalt i Europa og USA.

Hun har bl.a. spillet på Huddersfield Contemporary Music Festival (England) Other Minds (San Francisco) Sound Ways (Sankt Petersborg) Poznan Baroque og Mazowia goes Baroque (Polen), Concert Series at Morgan Library & Concert Hall (New York), Telemann-Tage, (Eisenach), 3rd International Early Music Festival (Beijing) og 2nd International recorder festival (Syd Korea).

Parallelt med studierne ved DKDM i København er hun også uddannet fra Conservatoire National Superieur Musique et Danse de Lyon, samt uddannet læge fra Københavns Universitet.

Allerede året efter sin debut blev Bolette udnævnt til Årets DR-kunstner og i både 2009 og 2011 blev hun nomineret til Nordisk Råds Musikpris. Hun har desuden modtaget Jacob Gade Legatets store pris (2003) og seneste udmærkelse er tildeling af Musikanmelderringens Kunstnerpris, 2014. Hun har vundet guld i Berlingske Tidendes Musikkonkurrence og har som solist og med ensemblet Alpha været finalister i den prestigefyldte Concert Artist Guild Competition, NYC samt med Alpha været finalist i Terem Crossover Competition, Sankt Petersborg. Alpha var desuden 2.pris og særpris vindere ved DRs kammermusikkonkurrence 2006. Hendes tre CD’er med Alpha har alle været nomineret til P2-prisen, og CD’en Early and Late med Gaman vandt P2-prisen, Lyt til nyt, 2015.

Bolette er en sjældent alsidig musiker, som udover det klassiske repertoire også arbejder med improvisation, folkemusik og verdensmusik. Hendes repertoire spænder fra middelalder, over renaissance og barok til helt nykomponeret musik, og hun har en lang række uropførelser bag sig. Som en del af sin naturlige nysgerrighed søger hun konstant at udvide den musikalske legeplads for blokfløjten, og samarbejder med bl.a. DJ’s, improvisations- og jazzmusikere.

PIBE & TROMME, FLØJTER & SLAGTØJ OG HISTORIEFORTÆLLING

Poul Høxbro er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér. Han er blevet kaldt "det lille instruments store mand", og sandt er det, at han - som ingen anden i verden - har formået at løfte middelalderens instrumentkombination af fløjte-&-tromme, spillet af én og sammen person, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertscener verden over.

POUL HØXBRO ER UDNÆVNT TIL GÆSTEDIRIGENT FOR CONCERTO COPENHAGEN OG DESIGNER OG STYRER PROJEKTER, DER PRÆSENTERER BAROKMUSIK PÅ EN LIDT ANDEN MÅDE END BLOT DEN SÆDVANLIGE.

I 2013 BLEV HAN SÅLEDES UDVALGT SOM ÉN AF OTTE FLØJTENISTER FRA HELE VERDEN TIL AT LAVE PROJEKTET "MAGIC FLUTES" VED TYSKLANDS STØRSTE FOLK- OG WORLD MUSIC FESTIVAL I RUDOLSTADT.

POUL HØXBRO ER OGSÅ GÆSTELÆRER VED SCHOLA CANTORUM BASILIENSIS.

Poul Høxbro er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér. Han er blevet kaldt "det lille instruments store mand", og sandt er det, at han - som ingen anden i verden - har formået at løfte middelalderens instrumentkombination af fløjte-&-tromme, spillet af én og sammen person, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertscener verden over. På eksklusive scener for kammermusik, som solist i nykomponeret opera på Den Kgl. Opera i København, på scener for traditionel musik, som teatermusiker, i kurser og på CD har han sprængt rammerne for, hvad som er muligt på hans "små" instrumenter.

Desuden er PH en hengiven og opskattet historiefortælle. Han har høstet et utal af roser for sin dramatiske og medrivende måde at berette på; såvel på dansk som engelsk, tysk og svensk.

Hans unikke arbejde og viden gør naturligvis også Poul Høxbro efterspurgt som kursus- eller foredragsholder, i både Australien, USA og Europa. I 2012 for første gang bl.a. ved den navnkundige Schola Cantorum Basiliensis i Basel.

Poul Høxbro har, for pladeselskabet Classico, indspillet 4 CDer med middelalderensemblet ALBA, én solo-CD, og en CD med Miriam Andersén i Duoen, Esk. Derudover har han medvirket ved en række andre indspilninger for henholdsvis ABC-records, Move Records, Exlibris, Sony Music, Gefion Records, Chandos, Universal og Naxos. Her kan han opleves som gæst i vidt forskellige sammenhænge. Fra paukist i Concerto Copenhagen til improvisationspartner med bl.a. Marylin Mazur.

Poul Høxbro har også modtaget et antal danske musikpriser og -legater. Bland andre Ely og Peder Ove Christensens store rejselegat i 1992, Bikubenfondens Kulturpris i 1994, Laurents Bogtmann Fondens Legat i 2001 og i 2002 modtag han som sagt Radiosymfoniorkestrets hæderspris, Emil Holms Legat, for sit arbejde som middelaldermusikkens ambassadør.

Poul Høxbro har baggrund i både rock- og folkemusik, og det var en ni måneder lang musikalsk dannelsesrejse (1981-82) i Peru, Bolivia og Argentina, der blev afgørende for Poul Høxbros beslutningen om en musikalsk løbebane.

I 1986 blev han optaget på Det fynske Musikkonservatorium med blokfløjte som hovedfag. Han tog diplomeksamen i 1992 og debuterede fra solistklassen i 1994 med usædvanlig rosende omtale. Gennem studietiden beskæftigede PH sig overvejende med ny kompositionsmusik. Dette førte til uropførelser af både kammermusik og solostykker, og så forskellige komponister/musikere som Aksel Borup Jørgensen og Palle Mikkelborg har tilegnet ham soloværker for blokfløjte. Fra 1994 til 2000 underviste han på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor han var én af nøglepersonerne i opstarten af Musik/Performer-uddannelsen.

POUL HØXBRO ER UDNÆVNT TIL GÆSTEDIRIGENT FOR CONCERTO COPENHAGEN OG DESIGNER OG STYRER PROJEKTER, DER PRÆSENTERER BAROKMUSIK PÅ EN LIDT ANDEN MÅDE END BLOT DEN SÆDVANLIGE.

I 2013 BLEV HAN SÅLEDES UDVALGT SOM ÉN AF OTTE FLØJTENISTER FRA HELE VERDEN TIL AT LAVE PROJEKTET "MAGIC FLUTES" VED TYSKLANDS STØRSTE FOLK- OG WORLD MUSIC FESTIVAL I RUDOLSTADT.

POUL HØXBRO ER OGSÅ GÆSTELÆRER VED SCHOLA CANTORUM BASILIENSIS.

Koncerten er støttet af:  Solistforeningen logo lille webKoege logo stor mod webaugustinus fonden logo lille webStatKunstF Logo DK web   SB HerfoelgeSkiltemand logo 2019 web

Kontakt

  • Køge-Klassisk
    v/kassereren
  • Per Dybro Sørensen
    Storkebanken 2
  • 4681 Herfølge
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Cvr: 38656503

Populært

Quick Menu

Medlemskort