Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
Tidligere arrangementer

Musikforeningen Køge Klassisk inviterer til koncert med blæserkvintetten Royal Winds søndag 1. oktober kl. 15.00 på Teaterbygningen i Køge.

"Sure Gamle Mænd"

royal winds

Carl Nielsens blæserkvintet og Henrik Goldschmidts nykomponerede ’Autumn Wind’ er nogle af de værker, publikum kan glæde sig til at høre ved Køge Klassisk’s første efterårskoncert med blæserkvintetten Royal Winds. Kvintetten består af solo-blæsere fra Det Kgl. Kapel og DR Symfoniorkestret, og går også under navnet 'Sure gamle mænd'. De fem herrer er dog alt andet end sure, når de optræder. Tværtimod mærker man, at der er tale om særdeles erfarne kammermusikere, som nyder at spille sammen, og som fortæller levende om musikken undervejs i deres koncerter.

Klassiske mesterværker

Kvintetten, som blev dannet i 2015, består af Mikael Beier (fløjte), Henrik Goldschmidt (obo), Lee Morgan (klarinet), Allan Bendsen (horn) og Klaus Frederiksen (fagot). Ud over Carl Nielsen og Henrik Goldschmidts nævnte værker, spiller kvintetten denne eftermiddag Jacques Iberts Trois pièces brèves samt et arrangement for blæserkvintet af J.S. Bachs Koncert nr. 2 i a-mol.

Koncerten er støttet af: Den A.P. Møllerske Støttefond og Solistforeningen logo lille web Koege logo stor mod web augustinus fonden logo lille web mercoprint logo lille web SparNord logo web

 



Musikforeningen Køge Klassisk inviterer til koncert med Trio Ismena søndag 14. februar 2018 kl. 19.30 på Teaterbygningen i Køge.

Trio Ismena

Trio ismena presse 002

Foto Naja Rosa Koppel

Trio Ismena har fejret deres 10 års jubilæum og er i dag et veletableret ensemble på den danske kammermusikscene. Efter de gik sammen som trio i 2004, har Monika Malmquist(violin), Ida Nørholm (cello) and Christine Raft (klaver) begejstret publikum med deres musikalske indlevelse og seriøsitet.

Trioen har markeret sig som prisvindere i både Danmarks Radios P2 kammermusikkonkurrence i 2009 og i Trondheim International Piano Trio Competition 2007 og er siden blevet et efterspurgt ensemble med omfattende koncertvirksomhed i Danmark og udlandet. Trio Ismena har således spillet koncerter i bl.a. USA, Kina, Tyskland, Spanien, Holland, England, Frankrig, Italien, Letland og Norden.

Trioen har søgt at videreudvikle sig som ensemble gennem intense studier. Først hos professor Tim Frederiksen, og i 2009 påbegyndte Trio Ismena 2 års overbyggende studier i kammermusikklassen på Escuela Superior de Música Camara Reina Sofia i Madrid med lærere som Menahem Pressler fra Beaux Art Trioen, Professor Ralf Gothoni og pianisten Bruno Canino.

Trioen er alsidig i sit repertoirevalg, og interessen for ny musik har ført til spændende og udviklende samarbejder med nulevende danske komponister.

Hør uddrag fra deres repertoire her!

Koncertens program:

Vi foreslår følgende program:
 
Arensky, Piano Trio No. 1 in D minor, Op. 32
Allegro moderato
Scherzo. Allegro molto
Elegia. Adagio
Finale. Allegro non troppo
 
Shostakovich, Klavertrio nr 1 op. 8 i c-mol
Andante – Allegro
 
Beethoven, “Geister” Klavertrio op. 70 nr 1

Allegro vicace e con brio
Largo assai ed espressivo
Presto

Koncerten er støttet af: Den A.P. Møllerske Støttefond og Solistforeningen logo lille web Koege logo stor mod web augustinus fonden logo lille web mercoprint logo lille web SparNord logo web

 



 Musikforeningen Køge Klassisk inviterer til koncert med Trio Ismena søndag 22. november 2017 kl. 19.30 på Teaterbygningen i Køge.

Brit-Tone Müllertz, sopran & Tove Lønskov, klaver

Program

F. Mendelssohn

      Auf Flügeln des Gesanges, op. 34 nr. 2 (tekst: Heine) 

      Andres Maienlied (Hexenlied) op. 8 nr. 8 (tekst: Hölty)

R. Strauss

      Morgen op. 27 nr. 4 (tekst: J.H. Mackay)

      Allerseelen op. 10 nr. 8 (tekst: H.v. Gilm)

      Cäcilie op. 27 nr. 2 (tekst: H. Hart)

Fr. Schubert

      Die Forelle (tekst: Schubart)

      Fischerweise (tekst: Baron von Schlechta)

      Auf dem Wasser zu singen (tekst: Graf von Stollberg)

Hugo Alfven

      Så tag mit hjerte (tekst: Tove Ditlevsen)

      Skogen sover op. 28, nr.6 (tekst: E. Thiel)

      Auf dem Wasser zu singen (tekst: Graf von Stollberg)

Jean Sibelius

      Flickan kom ifrån sin älsklings möte, op. 37, nr.5 (tekst:Runeberg)

      Skogen sover op. 28 nr.6 (tekst: E. Thiel)

      Auf dem Wasser zu singen (tekst: Graf von Stollberg)

PAUSE

Richard Wagner

      ”Dich teure Halle” (Elisabeths arie fra operaen ”Tannhäuser”)

      ”Sentas ballade” fra operaen ”Den flyvende Hollænder)

Antonin Dvorak

      ”Rusalkas arie til månen (fra operaen ”Rusalka”)

Franz Lehar

      Vilja-Lied fra operetten ”Den glade enke”

      Meine Lippen, die küssen so heiss (fra operetten ”Giuditta)

 

 TOVE LØNSKOV

Tove Loenskov

 

 CURRICULUM VITAE

Tove Lønskov er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium med Alma Jørgensen og Georg Vasarhelyi som lærere. Senere studier er gjort i Paris hos Magda Tagliaferro og Vlado Perlemuter, i Rom hos Guido Agosti samt hos den legendariske pianist Wilhelm Kempff.

Tove Lønskov har i mange år været docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Nordjysk Musikkonservatorium. Hun har en omfattende koncertkarriere som solist, kammermusiker og akkompagnatør i ind-og udland. Hun har således været solist med de fleste danske symfoniorkestre og bl.a. arbejdet med dirigenter som Uri Segal, Thomas Bricetti, Jorma Panula, Zdenek Macal, Avi Ostrowsky og mange danske dirigenter. Sammen med pianisten Rodolfo Llambias danner hun en meget anerkendt klaver-duo, som har modtaget flere priser. Duoen har indspillet en lang række CD's, bl.a. Debussy's og Schubert's samlede værker og har koncerteret overalt i verden.

Som kammermusiker har Tove Lønskov spillet med så internationalt berømte solister som fløjtenisten Jean-Pierre Rampal og den russiske violinist Leonid Kogan og gennem mange år været fast duo-partner med den ungarske fløjtenist András Adorján. Med sidstnævnte indspiller hun CD's for det franske forlag Premiers Horizons.  Hun har ligeledes samarbejdet med mange fremragende sangere, hvilket har resulteret i utallige CD-indspilninger med sange af bl.a. Schubert, Schumann, Rich. Strauss, Mendelssohn, Grieg, Rangström, Granados, Schoenberg, Delius, Børresen, Carl Nielsen, Poul Schierbech, Niels W.Gade, Heise, Weyse, Lange-Müller, Otto Mortensen og andre danske komponister.

På to meget anmelderroste solo-CD'er har hun indspillet Poul Schierbeck's samlede klaverværker, samt klaverværker af Rued Langgaard og Otto Mortensen.

Tove Lønskov afholder jævnligt Masterclasses i Danmark og i udlandet. Hun har desuden været lærer for mange af de betydeligste unge danske pianister.

Hun er Ridder af Dannebrogsordenen.

Brit-Tone Müllertz

Brit Tone 2

Den dansk/norske sopran Brit-Tone Müllertz er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Viderestudier ved Tonny Landy og Eva Johansson.

Har tidligere medvirket i Ringen ved Landestheater Linz, hvor hun sang Freia (Rhinguldet), Sieglinde (Valkyrien) og Dritte Norn og Gutrune (Götterdämmerung). Rosalinde i Flagermusen, 1. Dame i Tryllefløjten samt titelrollen i Tosca.

I 2014 blev hun nomineret, som årets bedste nye sanger for hendes Sieglinde i Valkyrien i operamagasinet Opernwelts Årsbog.

I sommeren 2015 sang hun Wagner Gallakoncert ved Copenhagen Operafestival. Koncerten blev sendt direkte på DR-K.

 

 I Tyskland debuterede hun som Sieglinde og Gutrune i Ring an einem Abend i Gasteig München med Kirill Karabits og Staatskapelle Weimar.

 

I Wien debuterede hun i Musikverrein Wien med R.Strauss’ Vier letzte Lieder med Das Bruckner Orchester og Dennis Russel Davies

I Sverige debuterede hun i 2016 som Senta (Den flyvende Hollænder) på Opera på Skäret og sang Wagners Wesendoncklieder i Tivolis Koncertsal og ved Sankt Magnus Festival i Kirkwall, Orkneyøerne.

I 2017 sang hun Venus og Elisabeth i Chemnitz, Ortlinde (Valkyrien) ved Osterfestspiele i Salzburg med Christian Thielemann og Sächsische Staatskapelle Dresden, Sieglinde ved Maifestspiele på Staatstheater Wiesbaden, Tosca på Staatstheater Meiningen, Elisabeth i Tannhäuser på Oper Köln samt gæstespil i Kina.

Fremtidige engagementer indtil 2020 bl.a. debut på Semperoper DresdenAriadne, Elisabeth i Tannhäuser samt italiensk gallakoncert på Staatstheater Meiningen, Brünnhilde (Siegfried) på Staatstheater Chemnitz samt debut ved Bayreuther Festspiele.

Hun har arbejdet med dirigenter som Axel Kober, Frans Welser-Möst, Dennis Russel-Davies, Jonathan Darlington, Gregor Bühl, Michael Bojesen, Shao-Chia Lü, David Riddell, Michael Balke, Jaroslav Kyzlink, Alexander Vedernikow, Kirill Karabits, Felix Bender, Francois Xavier-Roth og Christian Thielemann.

Hun har modtaget Tonny Landy og Tove Hyldgårds legat, Skuespillerforbundets store legat, Det danske Wagnerselskabs Bayreuthstipendie og i 2016 årets legat fra Sangfonden af 2013.

Koncerten er støttet af: Den A.P. Møllerske Støttefond og Solistforeningen logo lille web Koege logo stor mod web augustinus fonden logo lille web mercoprint logo lille web SparNord logo web

 


Trio Ismena har fejret deres 10 års jubilæum og er i dag et veletableret ensemble på den danske kammermusikscene. Efter de gik sammen som trio i 2004, har Monika Malmquist (violin), Ida Nørholm (cello) and Christine Raft (klaver) begejstret publikum med deres musikalske indlevelse og seriøsitet.

Musikforeningen Køge Klassisk inviterer til koncert med Trio Ismena onsdag 14. februar 2018 kl. 19.30 på Teaterbygningen i Køge.

Trio Ismena

Trio ismena presse 002

Foto Naja Rosa Koppel

Vindere af P2-konkurrence besøger Køge

Køge Klassisk inviterer til koncert med Trio Ismena onsdag den 14. februar kl. 19.30 i Musikcafeen på Teaterbygningen.

Der har været fart på karrieren for Trio Ismena, siden de vandt P2’s kammermusikkonkurrence i 2009. Klavertrioen, der består af Monika Malmquist (violin), Ida Nørholm (cello) og Christine Raft (klaver), blev dannet i 2004. Siden da har de etableret sig som et af de mest lovende kammermusikensembler i Danmark takket være deres store seriøsitet og musikalske indlevelse. Musikforeningen Køge Klassisk glæder sig derfor meget til at kunne byde trioen velkommen.

Fra Beethoven til Bo Andersen
Ved koncerten i Køge kan man høre Trio Ismena spille Beethovens berømte Geister Trio, som var et af de værker, de brugte til at overbevise juryen i P2’s kammermusikkonkurrence om, at de skulle vinde. Endvidere spiller de musik af Sjostakovitj og Arensky samt et helt nyt værk, "Stille und Schatten", som Bo Andersen har komponeret til Trio Ismena.

Billetter
Billetter købes ved indgangen eller via køge-klassisk.dk. Entreen er 100 kr. for medlemmer af Køge Klassisk og 200 kr. for ikke-medlemmer. Medlemskab til 150 kr. for hele 2018 kan købes i døren. Unge under 25 år har gratis adgang og kan reservere plads på hjemmesiden.

Køge Klassisk’s koncerter er støttet af Køge Kommunes kulturpulje, Solistforeningen af 1921, Den A. P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, Spar Nord fonden og MercoPrint - Køge.

Trioen er alsidig i sit repertoirevalg, og interessen for ny musik har ført til spændende og udviklende samarbejder med nulevende danske komponister.

Hør uddrag fra deres repertoire her!

Koncertens program:

 
 Beethoven, “Geister” Klavertrio op. 70 nr 1
Allegro vicace e con brio
Largo assai ed espressivo
Presto
 
Shostakovich, Klavertrio nr 1 op. 8 i c-mol
Andante – Allegro
 
Bo Andersen
"Stille und Schatten" für Trio Ismena
 
Arensky, Piano Trio No. 1 in D minor, Op. 32
Allegro moderato
Scherzo. Allegro molto
Elegia. Adagio
Finale. Allegro non troppo

Hvordan var det at høre opera i Det Kongelige Teater i 1800-tallet? Tjaaa… ifølge operaekspert Henrik Engelbrecht var det en blandet fornøjelse. Teatret var iskoldt og HE Opera guldalderstinkende, og rotterne pilede rundt om benene på publikum. Skuespillerne arbejdede for en ussel løn, gik ofte på scenen i en kæmpe brandert og sang Mozarts operaer uden at have nogen form for sangeruddannelse.

Tiden før Arbejdstilsynet

Man skulle tro, at det var løgn, ikke? Men nej! Henrik Engelbrecht har pløjet sig igennem arkiverne for at undersøge operaens vilkår i 1800-tallets København. Og langt det meste af det, han har opstøvet om teatrets drift, skuespillernes arbejdsforhold og publikums opførsel, lyder helt utroligt – ja, nærmest absurd. Man kan i hvert fald roligt sige, at der er en verden til forskel på, hvad publikum oplevede på Det Kongelige Teater dengang og nu.

Det har Henrik Engelbrecht alt sammen beskrevet i sin anmelderroste bog ’Opera i guldalderens København’, der udkom i efteråret 2017. Og det fortæller han om, når han besøger Køge den 24. januar.

 

Passioneret operaekspert

Henrik Engelbrecht er kendt som en af landets mest vidende operaeksperter. Ud over at være forfatter til en række operabøger har han bl.a. været operadramaturg på Det Kongelige Teater, operaredaktør på P2 og musikchef i Tivoli. Samtidig er han kendt for at være en levende og engageret foredragsholder – også her i byen, hvor han to gange tidligere har holdt operaforedrag for fulde huse.

 

Koncert med Jakob Kullberg og generalforsamling i Køge Klassisk

Køge Klassisk holder koncert med Jakob Kullberg søndag den 18. marts kl. 14.00 i Musikcafeen på Teaterbygningen. Efter koncerten (ca. 15.15) holder foreningen ordinær generalforsamling, hvor alle medlemmer er velkomne.

Verdensnavn besøger Køge

jakob kullberg foto charlotta mirandaJakob Kullberg er en af sin generations mest synlige og spændende cellister, som oplever stor efterspørgsel både i Danmark og i udlandet. Hans navn har vundet international genklang som en af tidens fremmeste fortolkere af ny kompositionsmusik, bl.a. i kraft af sit lange og frugtbare samarbejde med Per Nørgaard. Stilistisk favner Jakob Kullberg dog bredt. For selvom han har en særlig passion for ny kompositionsmusik, mestrer han hele det klassiske repertoire til fulde. Det får publikum at høre til koncerten, hvor han udover at spille helt ny musik af Per Nørgaard, som har skrevet adskillige værker til Jakob Kullberg, også vil spille musik fra baroktiden af J.S. Bach og Tobias Hume.

Jakob Kullberg har vundet priser ved adskillige nationale og internationale solist- og kammermusikkonkurrencer, og han har været ’Artist in Residence’ for bl.a. Tivolis Koncertsal, Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence, Rundetårn, DR, Det Kgl. Bibliotek og New Music Orchestra, Polen.

Et år for fuld musik

Musikforeningen Køge Klassisk blev stiftet i foråret 2017. Og på trods af, at det klassiske musikliv generelt oplever at være i modvind, har Køge Klassisk fra starten haft god vind i sejlene. – ”Vi er meget glade for den store opbakning, vi har fået fra byens borgere og virksomheder. Vores medlemstal og den flotte deltagelse ved koncerter og foredrag vidner om, at der har manglet et bredere koncerttilbud og et lokalt fællesskab omkring den klassiske musik. Det behov er vi glade for at kunne imødekomme”, siger foreningens formand, René Ljunggren, som sammen med den øvrige bestyrelse er ved at planlægge de næste års koncerter og aktiviteter for både børn, unge og voksne.

Billetter

Billetter til koncerten med Jakob Kullberg koster 200 kr. og kan købes ved indgangen. Der er fri entré til koncerten for medlemmer af Køge Klassisk og for unge under 25 år. Medlemskab til 150 kr. for hele 2018 kan købes i døren.

Køge Klassisk’s koncerter er støttet af Køge Kommunes kulturpulje, Den A. P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden, Spar Nord fonden, MercoPrint, Statens Kunstfond & Superbrugsen Herfølge.

 

Koncert med Duo Schmidt&Raft søndag den 30. september kl. 15.00 i Musikcafeen på Teaterbygningen

SchmidtRaft billede

Franske noter og lidt måneskin

 

I år er det 100 år siden Claude Debussy døde. Køge Klassisk hylder den franske komponist med en koncert med Duo Schmidt&Raft, der har udvalgt et program med noget af Debussys skønneste vokal- og klavermusik. Publikum kan bl.a. glæde sig til at høre Debussys erotiske Bilitis-sange til tekster af Pierre Louÿs og hans Trois Mélodies de Verlaine, der får lov at stå smukt og rent ved siden af Benjamin Brittens underholdende Cabaret Songs til tekster af W. H. Auden samt Hans Gefors' gakkede Kabaretsånger til tekster af Jonas Gardell. Undervejs skaber duoen små øer, hvor der reciteres, og hvor man kan få mulighed for at svømme væk i smukke klaverstykker, bl.a. den populære Claire de Lune, som Debussy skrev med inspiration fra et digt af Paul Verlaine.

 

Duo Schmidt&Raft fortæller om musikken undervejs og skaber en koncertform, der både er nærværende og afslappet.

 

Koncert med Den Danske Strygekvartet torsdag den 11. oktober kl. 20.00 i Musikcafeen på Teaterbygningen

DSS

Den Danske Strygekvartet

 

Den Danske Strygekvartet har i de senere år optrådt på de store scener i hele verden og har erhvervet sig et stort internationalt ry.

De har fået fantastiske anmeldelser for såvel koncerter som CD’er og har vundet et utal af internationale konkurrencer. De vandt i 2006 ”The Eleventh London International String Quartet Competition” og modtog i den anledning yderligere 4 priser ”The 20th Century Prize”, the Beethoven Prize, the Sidney Griller Award og the Menton Festival Prize. De har modtaget Carl Nielsen prisen i 2011 og oprådt i ”Chamber Music Society of Lincoln Center Two”-programmet i 2012.

De spiller suverænt, både musikalsk og teknisk, og de er ekstremt overbevisende på en scene.

Det er lykkedes Køge Klassisk at engagere kvartetten til at spille torsdag d. 11. oktober kl. 20 på Teaterbygningens Musikcafé.

Aftenens program er:

Beethoven op. 18/5

Webern: Strygekvartet (1905)

---

Beethoven op. 74

 

Koncert med Esbjerg Ensemble søndag den 18. november kl. 16.00 i Køge Gymnasiums Festsal

Since Brass, Nor Stone

 

Esbjerg

 Ensemblet består denne gang af 4 strygere og slagtøj.

Vi får belyst strygekvartetten fra tre vinkler ved denne koncert med to forfædre og en levende. Haydn arbejdede med strygekvartetten igennem hele sit liv, det blev til 68 af dem i alt over en periode på 40 år, fra de næsten naivt opskriftsagtige til fuldblods værker, i øvrigt nogle af de bedste han skrev. Aftenens kvartet ligger midt i hans produktion og har fået tilnavnet ”Fuglen” – fordi første sats unægteligt giver den association…

Brahms på sin side skrev kun tre, og de to første skrev og udgav han samtidigt. Han kæmpede med det, og det siges, at forfædrene Haydn og Beethovens geniale af slagsens, sled på Brahms selvfølelse. Men han kom alligevel med sit helt personlige bud, med sit såre kæmpende romantiske hjerte hamrende igennem hele værket.

Koncertens midtpunkt bryder med den traditionsrige facon, og har også undertitlen: «En fantasi for strygekvartet og slagtøj» fra 2008, af det vi trygt kan kalde individualisten Alexander Goehr. Hans generation har tilhørt modernismen, men han har ledt efter sit eget udtryk og skabt en fantasifuld stil. Titlen er hentet fra Shakespeares Sonnet 65, men er ikke direkte relateret til den. Men Sonettens lidenskabelige perspektiv over kærlighedens styrke og skrøbelighed genspejles i musikkens dynamiske og varierede udfald.

Koncertprogramr:

Joseph Haydn: Strygekvartet i C-dur op. 33 nr. 3
Alexander Goehr: Since Brass nor Stone
Johannes Brahms: Strygekvartet nr. 1 i c-mol

Kontakt

  • Køge-Klassisk
    v/kassereren
  • Per Dybro Sørensen
    Storkebanken 2
  • 4681 Herfølge
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Popular Articles

Latest News