Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_top position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_bottom position below the menu.

Sample Sidebar Module

This is a sample module published to the sidebar_bottom position, using the -sidebar module class suffix. There is also a sidebar_top position below the search.
Arrangementer

Toke Møldrup, cello, og Katrine Gislinge, klaver: Brahms’ Cellosonater
Søndag d. 16. februar 2020, kl. 15 på Teaterbygningens Musikcafé.

 

Billetknap 

Møldrup Gislinge

 

Toke Møldrup skriver:
Enhver cello-aficionado ved at Brahms kun skrev to sonater for instrumentet, og har i dyb ærgrelse
affundet sig hermed. Men i 1990'erne gjorde man på wienerkonservatoriets bibliotek et helt
fantastisk fund: et hidtil ukendt arrangement for cello af G-dur violinsonaten, opus 78 dukkede op!
Forskning har efterfølgende vist, at Brahms' forlag Edition Simrock faktisk også udgav sonaten som
cellosonate i hans levetid, og der er fundet bevis for at Brahms transskriberede sonaten for cellisten
og vennen Robert Hausmann. Så intet tyder på, at andre end komponisten selv har været involveret
i denne udgave. Det var på den tid en kendt praksis at "genbruge" soloværker i andre
konstellationer, eksempelvis kan nævnes Schumanns "Fantasistykker", som både kan spilles for
klarinet, horn, bratsch og horn og Francks violinsonate, der findes i en lige så gangbar version for
cello og klaver arrangeret af komponisten selv.
For mig udgør sonaten en af de bedste romantiske sonater nogensinde skrevet. Den står i
fascinerende kontrast til Brahms' øvrige cellosonater, langt lysere, med uforglemmelige melodier,
og næsten endnu bedre i balancen mellem de to instrumenter end "forgængerne", e-mol sonaten
opus 38 og F-dur sonaten opus 99.
Disse to velkendte klassikere er indbegrebet af det vi forstår som romantisk musik. De fordeler sig
på hvert sit årti; e-mol sonaten i 1860'erne og F-dur sonaten i 1880'erne.
Det lader til, at den største drivkraft bag Brahms’ beslutning om at komponere sine to originale
cellosonater, udsprang af ren og skær kærlighed til instrumentet. Efter sigende var han selv en
ganske habil cellist, og han studerede indgående instrumentet i sine tidlige år. I festlig
sammenhæng skal Brahms have udtrykt at han ikke kunne fordrage en unavngiven cellists klang,
fordi den var ”tynd”. Det var ikke første gang, han gav musikerne en hård medfart. Da en
tilsyneladende mindre vidunderlig cellist havde sat sig for at spille sonaten, brokkede hun sig efter
koncerten over at hun, grundet klaverstemmens meget klangstærke karakter, ikke havde været i
stand til at høre sig selv. ”Der var De heldig”, skal Brahms have svaret. To herlige historier, der giver
indblik i hvilke forventninger denne komponist, havde til fremførelsen af hans musik.

Programmet

Johannes Brahms (1833-1897):
Sonata nr. 1 i e-mol for cello og klaver, opus 38
Sonate nr. 2 i F-dur for cello og klaver, opus 99
Sonate i D-dur arr. for cello og klaver fra violinsonate nr. 1 i G-dur, opus 78

Bent Sørensen (f. 1958): NN for klaver

 

Koncerten er støttet af:  Solistforeningen logo lille web Koege logo stor mod web augustinus fonden logo lille web StatKunstF Logo DK web   SB Herfoelge Skiltemand logo 2019 web Louis Hansens Fond logo

Kontakt

  • Køge-Klassisk
    v/kassereren
  • Per Dybro Sørensen
    Storkebanken 2
  • 4681 Herfølge
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Cvr: 38656503

Populært

Quick Menu

Medlemskort